Det var dengang: Den største sejr

De første år med floorball i Firkantens Boldklub bød på masser af minderige oplevelser. En af de mest bemærkelsesværdige var i februar 1999, da vi som upåagtet Grand Prix hold slog Hafnias 1. hold i en træningskamp.

Siden starten i 1998 arrangerede vi masser af træningskampe mod hold fra 2. og 3. division, og Hafnias 2. hold var blandt modstanderne. Men da vi en lørdag morgen mødte op i Sundbyhallen, kunne 2. holdet ikke stille hold, og i stedet mødte vi et hold, som hovedsageligt bestod af spillere fra Hafnias 1. hold i elitedivisionen.

Det var bestemt ikke planen, og der var lagt op til en større afklapsning. Vi havde jo trods alt ikke spillet mere end et halvt års tid, og vi kunne samtidig konstatere, at de havde nogle gode svenske spillere med på holdet. Men OK, vi måtte bare koncentrere os om vores fysiske og direkte spil, og så ellers bare håbe på det bedste.

I langt hovedparten af kampen foregik spillet naturligt nok på vores banehalvdel, men Steen Saltofte, der var ny mand i målet, stod en blændende kamp. Og da vores kontraspil på dagen nærmest var i en klasse for sig, så var stillingen efter 3. periode besynderligt nok 6-6.

Hafnia foreslog derfor, at vi spillede en periode mere, så tingene ligesom kunne blive sat rigtig på plads. Det blev kampen så sandelig også. Vi løb dem vel nærmest helt flade i 4. periode og vandt stik mod alle forventninger kampen 10-7.

En sejr, som spillere fra tiden i Firkanten stadig kan snakke om ved udvalgte lejligheder.