Farvel til djævlene

Ledøje Smørum Devils har skrevet sig på listen af forhenværende klubber i danmarksturneringen. Et ærgerligt farvel til en klub, som jeg gennem mange sæsoner har haft mange mindeværdige kampe mod.

Første bekendtskab med de hvidklædte djævle er tilbage i efteråret 1999, hvor de i lighed med os i Firkanten debuterede i 3. division. I det første møde i Bellahøjhallen morede vi os over, at der stod LSD på ryggen af trøjerne. Men smilet forsvandt hurtigt, for Smørum-drengene løb nærmest som om de virkelig var på amfetamin, og vi måtte nøjes med en kneben sejr på 4-3.

Returopgøret nogle måneder senere står dog mere klart i min erindring. Foran et yderst talstærkt publikum i Ledøje-Smørum Idrætscenter med byens borgmester i spidsen, beviste knægtene fra ligusterforstaden, at der var krummer i dem. Efter et sandt drama snuppede vi nu alligevel sejren med 5-2 (og ikke som det står anført på klubbens hjemmeside 4-4).

Firkanten rykkede dengang hurtigt op gennem rækkerne, og der skulle gå nogle sæsoner inden jeg igen stod overfor Smørumdrengene. Sportsligt har gensynet været præget af alt for mange nederlag, efter at de er suppleret godt op med et par Farum-drenge og evig målfarlige Jan Juel.

Ledøje-Smørum Devils var vel gået hen og blevet både min og FFK’s onde ånd, men deres farvel til danmarksturneringen er også et farvel til en klub, som havde sin egen fede stil gennem nogle af spillernes opbakning til FC St. Pauli.

Djævlenes farvel ærgrer mig, og klubben vil blive savnet.