Mit drømmemål

Mens mange floorballspillere øver zoorofinter, har jeg i flere år drømt om at score, lige efter at jeg har vundet et face-off. Søndag gik drømmen i opfyldelse.

Hvor drømmen stammer fra ved jeg ikke, og jeg har heller ikke tal på, hvor mange gange jeg har forsøgt mig til træning. Det er aldrig lykkedes, og af samme grund har kunststykket heller ikke tidligere været afprøvet i kamp.

Men i søndagens kamp mod Ørslev scorede jeg mit drømmemål - og sikken en følelse. Det er som at svæve på en lyserød sky, hvor det er lige før man overvejer at lægge staven på hylden af ren og skær lykke.

Op til kampen havde jeg ellers ikke sovet særlig godt. Jeg havde tilmed glemt mine sko, og ærlig talt så spillede jeg faktisk en dårlig kamp.

Der måtte og skulle derfor ske et eller, da Sune Hansen havde bragt os foran 9-2 et godt stykke inde i 3. periode. Normalt tager jeg ikke face-off, men jeg tillod mig alligevel at tage opstilling i stedet for Jesper Malm. Jeg bemærkede godt, at de to backer fra Ørslev stod dårligt placeret, så det var vel OK at tage chancen. Kampen var jo alligevel afgjort.

Da dommeren fløjtede, blev bolden først sendt mellem benene på den direkte modstander. Han nåede overhovedet ikke at opfange situationen, før det alligevel var for sent. De to backer var også totalt overrumplet af hele situationen, og efter et hurtigt træk mellem dem var jeg fri til at knalde bolden ind under overliggeren bag en totalt sagesløs målmand.

Der var vel knap gået tre sekunder fra dommeren havde fløjtet, men for mig stod tiden fuldstændig stille. Det var helt urealistisk, og jeg følte mig nærmest lukket inde i en glasboble, hvor alting omkring mig blev lidt tåget.

Nu har jeg lavet mit drømmemål, og jeg kommer nok aldrig til det igen. Men blære mig – det skal jeg;-)

Comeback giver minder

Efter mere end to års pause er Thomas Rother tilbage i FFK-trøjen, og det sendte straks tankerne tilbage til dengang, hvor klubben hentede sin største sejr i elitedivisionen.

Med tre mål i forrige uges comeback-kamp beviste Thomas Rother, at målnæsen bestemt ikke er forsvundet. Indsatsen sendte straks tankerne tilbage til dengang, hvor han var blandt klubbens toneangivende spillere i turen fra Grand Prix serien og hele vejen op i den daværende elitedivision på blot tre år. En bedrift, som nok aldrig nogensinde bliver gentaget i dansk floorball.

Det blev til blot to sæsoner i elitedivisonen uden den store succes, og der var langt mellem højdepunkterne. Af de få store øjeblikke i elitedivisionen, var til gengæld 7-1 sejren over Vanløse, hvor Thomas Rother med tre mål og to assist spillede en af sine absolut bedste kamp for klubben.

I sæson nummer to var vi startet med lutter nederlag og dårligt spil i de første seks kampe. I den syvende kamp ventede Vanløse, som havde meriterede Esben Larsen i målet. Han var inden kampen rimelig kæphøj, og mente at vi ville tabe med mindst 10 mål.

Den bemærkning tændte os helt vildt, og vi gik på banen med en utrolig kampgejst. Vanløse fik aldrig et ben til jorden, og det udnyttede Thomas Rother til gang på gang at drive gæk med modspillerne. Specielt svenske Johan Astvik, som selv er kendt for sine gode evner med bolden, blev rundbarberet et utal af gange.

Da Thomas Rother efter en længere solotur øgede til 5-1 i slutningen af 2. periode, ville Esben Larsen ikke mere, og resten af kampen tog han plads på bænken med et håndklæde over hovedet.

En fed oplevelse, som overskyggede den kendsgerning, at vi slet ikke havde holdet til at spille med i den bedste række.

En ung Thomas Rother i storform lavede tre mål og to assist, da FFK for fem år siden slog Vanløse 7-1 i elitedivisonen. Men selv om han i dag er blevet lidt tungere, er målnæsen stadig intakt.