Lænestolen kasseres

Det er sjovere at spille floorball end at se på. Og da jeg også hellere vil bruge tiden ude i hallen blandt med – og modspillere, kasseres den bløde og magelige lænestol.

Efter 10 år med floorball på alle niveauer har jeg masser af finurlige historier og anekdoter at fortælle. Alle de gode oplevelser fra fortiden er bare ikke særlig interessante, når tingene langt fra fungerer optimalt i dansk floorball.

De fleste aktive i sporten er godt klar over, at floorball står foran kolossale udfordringer, hvis ambitionen om at blive en etableret folkeidræt skal opfyldes. Men inden den ambition overhovedet kan opfyldes, er det bare fandens nødvendigt, at det eksisterende fungerer.

Det gør det langt fra i øjeblikket, hvilket der er mange årsager til.

Først og fremmest er luften og tempoet de senere år feset langsomt ud hos flere af de toneangivende klubber i landet, ligesom de centrale organer efter min mening prioriterer deres indsats forkert. Det har bl.a. den konsekvens, at medlemstilgangen bremses, ligesom der også er blevet længere mellem de spændende og dynamiske tiltag i sporten.

Dermed også sagt, at det primært er de mange lokale tiltag, som giver fremgang i sporten, og jo flere jo bedre. Europacup, Dame-VM, øgede ressourcer til landsholdet og landsdækkende liga batter ikke noget som helst på det overordnede niveau, hvis tilbuddene til udøverne ikke fungerer.

Retfærdigvis er der stadig klubber, som gør et formidabelt stykke arbejde, og de skal naturligvis roses og have alt mulig opbakning til deres aktiviteter.

De sidste ord fra lænestolen må derfor være:

Drop prestigeprojekterne og styrk det lokale arbejde på alle niveauer. For uden en målrettet rekrutteringsindsats og en velfungerende turnering for både børn, unge, herrer og damer på alle niveauer, så forsvinder floorballspillerne over til andre sportsgrene.

Tak til alle dem, som har læst med.

/Allan Guldberg