mandag den 11. august 2008

Tilbage i fællesskabet

Efter et lille års afstikker er jeg tilbage, hvor jeg hører hjemme - nemlig i FFK's trøje.

Jeg tyvstartede dog med et par kampe i slutningen af sidste sæson, men det er først nu efter en veloverstået huskøb og flytning, at det er blevet en rigtig tilbagekomst.

De første par træninger er nu overstået, og det har sgu været rigtig lækkert at trille lidt med den hullede bold igen. Og efter et par lækre scoringer på en sædvanligvis rasende Kasper Vinter (1. holdets målmand, red.), så er det mere gensynet med alle i og omkring klubben, som har været rigtig fed.

Og det er så her, at man bliver helt nostalgisk. Klubben, som jeg gennem et helt årti har været en stor del af, kører på skinner. Tingene fungerer, og de mange nye frivillige, hvoraf jeg knap nok kender flere af dem, laver alle et formiddabelt stykke arbejde.

Mange nye initiativer er taget på specielt ungdomssiden, og det med hele tiden at forny sig og rykke med nye tiltag, er jo lige præcis sådan FFK altid har været.

SÅDAN skal det være, og det har kun gjort gensynet endnu bedre. Jeg glæder mig derfor ekstra meget over igen at være en del af fællesskabet.

2 kommentarer:

lolula sagde ...

Sådan - du er jo det rette sted!

husk denne her: http://www.youtube.com/watch?v=jaQgNsNYFeo

Michael "chang" Jonasson sagde ...

Jep, velkommen tilbage. Det er hyggeligt at have dig tilbage, også selv om du hvæser en del til træning :-)

Krammer fra Chang