Den nuværende turneringsstruktur med blot seks hold i de to bedste herrerækker virker ikke, og det er på tide at forsøge noget andet.Turneringsstrukturen er genstand for masser af diskussioner i dansk floorball, og det til trods for at der faktisk er andre problemer, som bør have mere fokus. Alligevel synes jeg at det er på tide at ændre den nuværende struktur, da den simpelthen ikke virker efter hensigten.
Da man for år tilbage valgte at skære de to bedste herrerækker ned til blot seks hold, var parolen den, at man både styrkede holdene i den bedste række, men at også de næstbedste fik bedre udviklingsmuligheder. Den forudsigelse har ikke levet op til forventningerne.
Da man for år tilbage valgte at skære de to bedste herrerækker ned til blot seks hold, var parolen den, at man både styrkede holdene i den bedste række, men at også de næstbedste fik bedre udviklingsmuligheder. Den forudsigelse har ikke levet op til forventningerne.
Et generelt overblik over de seneste sæsoner giver mere entydigt billede af, at strukturen i stedet har fastholdet de øverste klubber i den bedste række, mens de næstbedste klubber derimod har haft overordentlig svært ved at fastholde deres spillermateriale.
Forklaringen er ganske enkel. De bedste spillere vælger nemlig oftere at skifte klub, hvis deres hold rykker ned i den næstbedste række. Dermed bremses udviklingen i de næstbedste klubber, og det er bestemt ikke hensigtsmæssigt for udviklingen i dansk floorball.
Hvad løsningsmodellen er, vil der selvfølgelig være et utal af meninger om, og faktisk er det måske også lidt ligegyldigt at diskutere antallet af hold i den bedste række, og om den bedste række er landsdækkende eller ej.
Mit fokus er mere på laget under Floorball-ligaen, som gennem de seneste par sæsoner har lidt under et utal af holdtrækninger og spillerflugt. Det skal der findes en løsning på. Rækken mangler stabilitet, og en løsning kunne være at udvide antallet af hold i rækken.
For at det kan lade sig gøre skal der slagtes et par hellige køer. For det første skal man i dansk floorball erkende, at der strukturelt er store forskelle på øst og vest, og det bør også afspejle sig i turneringsstrukturen. For det andet bør man tillade x-antal 2. hold at spille med i 1. division.
I øst kan 1. division f.eks. uden problemer udvides til 10 hold, og f.eks. have en begrænsning på to til tre af de bedste klubbers 2. hold. Og i vest kunne man grundet de lange transportafstande overveje at dele 1. division op i to puljer (nord og syd) på f.eks. seks-otte hold i hver, hvor man igen tillader deltagelse af op til to 2. hold i hver pulje. Oprykning i vest afgøres ved, at de to bedste oprykningsberettigede hold i hver pulje spiller slutspil om oprykning.
Fordelen ved denne model er dels, at de næstbedste klubber opnår mere stabilitet i rækken, samt at reservespillerne (og primært unge udviklingsspillere) fra den bedste række får bedre kamptræning i 1. division frem for 2. division.
Ovenstående model kræver dog et opgør med den vante forestilling om, at strukturen i øst og vest skal være ens. Men hvorfor overhovedet det? Er det måske ikke mere hensigtsmæssigt, at strukturen understøtter det aktuelle udviklingsniveau, og samtidig tager hensyn til forhold som f.eks. de store afstande i vest.
Af samme årsag var det også fuldstændig tåbeligt, at det seneste Repræsentantskabsmøde valgte at skære damernes bedste række i øst ned til seks hold fra den kommende sæson. Den beslutning er nok noget af det dummeste man længe har gjort, men den tager vi ved en senere lejlighed.
Forklaringen er ganske enkel. De bedste spillere vælger nemlig oftere at skifte klub, hvis deres hold rykker ned i den næstbedste række. Dermed bremses udviklingen i de næstbedste klubber, og det er bestemt ikke hensigtsmæssigt for udviklingen i dansk floorball.
Hvad løsningsmodellen er, vil der selvfølgelig være et utal af meninger om, og faktisk er det måske også lidt ligegyldigt at diskutere antallet af hold i den bedste række, og om den bedste række er landsdækkende eller ej.
Mit fokus er mere på laget under Floorball-ligaen, som gennem de seneste par sæsoner har lidt under et utal af holdtrækninger og spillerflugt. Det skal der findes en løsning på. Rækken mangler stabilitet, og en løsning kunne være at udvide antallet af hold i rækken.
For at det kan lade sig gøre skal der slagtes et par hellige køer. For det første skal man i dansk floorball erkende, at der strukturelt er store forskelle på øst og vest, og det bør også afspejle sig i turneringsstrukturen. For det andet bør man tillade x-antal 2. hold at spille med i 1. division.
I øst kan 1. division f.eks. uden problemer udvides til 10 hold, og f.eks. have en begrænsning på to til tre af de bedste klubbers 2. hold. Og i vest kunne man grundet de lange transportafstande overveje at dele 1. division op i to puljer (nord og syd) på f.eks. seks-otte hold i hver, hvor man igen tillader deltagelse af op til to 2. hold i hver pulje. Oprykning i vest afgøres ved, at de to bedste oprykningsberettigede hold i hver pulje spiller slutspil om oprykning.
Fordelen ved denne model er dels, at de næstbedste klubber opnår mere stabilitet i rækken, samt at reservespillerne (og primært unge udviklingsspillere) fra den bedste række får bedre kamptræning i 1. division frem for 2. division.
Ovenstående model kræver dog et opgør med den vante forestilling om, at strukturen i øst og vest skal være ens. Men hvorfor overhovedet det? Er det måske ikke mere hensigtsmæssigt, at strukturen understøtter det aktuelle udviklingsniveau, og samtidig tager hensyn til forhold som f.eks. de store afstande i vest.
Af samme årsag var det også fuldstændig tåbeligt, at det seneste Repræsentantskabsmøde valgte at skære damernes bedste række i øst ned til seks hold fra den kommende sæson. Den beslutning er nok noget af det dummeste man længe har gjort, men den tager vi ved en senere lejlighed.
2 kommentarer:
Man kan jonglere med antallet af hold i de forskellige rækker ligeså meget man ønsker. Faktum er at så længe klubberne i Danmark er så ekstremt dårligt organiserede som de er, vil sporten afdrig tage nogle alvorlige udviklingsskridt fremad.
Der findes ikke een eneste floorballklub i Danamrk, som organisatorisk kan måle sig med eks en Danmarksserieklub i fodbold. Alligevel buldrer man derudaf med sorte penge til spillerne og ønsket om en landsdækkende turnering.
I stedet for at Dafu brugte energi og ressoucer på at afholde prestigeprojekter som Dame-VM og Europa-Cup, som de fleste almidelige floorballspillere er ret ligeglade med og som har marginal betydning for sportens udvikling, burde man afsætte et markant beløb til klubudvikling.
Ellers vil vi se et medlemstal, der stagnerer og en fantastisk sport, som aldrig nåede at udnytte sit potentiale.
Hej Willy.
Tak for dit indlæg. Jeg er fuldstændig enig med dig, og det er også derfor jeg indledningsvis skriver:
"Turneringsstrukturen er genstand for masser af diskussioner i dansk floorball, og det til trods for at der faktisk er andre problemer, som bør have mere fokus."
Desværre fylder diskussionerne om den fremtidige turneringsstruktur alt for meget i dansk floorball, og mit indspark er derfor også et forsøg på, at diskussionerne kommer til at handle om mere og andet end holdninger til en landsdækkende liga eller ej.
Send en kommentar