Det var dengang: 10 år er gået

I denne uge er det 10 år siden, at den første floorballtræning blev afviklet i Firkantens Boldklub. Der var ikke plads hos de andre, så vi startede bare vores egen forening.

Året inden var jeg i kontakt med flere klubber i København, fordi jeg ønskede at spille floorball. Svaret var ret nedslående. De havde enten ikke plads, eller også var de kun interesserede i spillere, som i forvejen havde erfaring fra andre klubber.

Da Jesper Malm i foråret 1998 spillede innebandy sideløbende med sit studie i Stockholm, kom der for alvor skred i planerne om at vi i stedet bare startede vores egen forening.

Et forslag om at etablere en floorballafdeling i Firkantens Boldklub fik hurtig opbakning på klubbens generalforsamling i april måned, men der skulle altså gå yderligere et halvt år inden den første træning blev afviklet på Institut for Idræt i efterårsferien 1998.

Blot otte spillere var mødt op til den første træning, men allerede to uger efter var vi nået op på over 20 spillere. Spillerne var en blandet skare af fodboldspillere fra Firkantens Boldklub, studiekammerater fra RUC og en håndfuld fra Frederiksberg Floorball Forening (FFF), som lige var lukket ned, da de skyldte DaFU penge.

I modsætning til de klubber, som ikke havde plads til nye medlemmer, var parolen i Firkanten, at der skulle være plads til alle, og jo flere jo bedre. Og da det samtidig gik det helt forrygende rent spillemæssigt i den daværende Grand Prix serie, red vi simpelthen på en bølge, hvor ingen kunne stoppe os. Allerede i efteråret 1999 havde vi to herrehold tilmeldt turneringen i DaFU, samtidig med at vi også startede damefloorball og ungdomshold op.

Det kan man da kalde en seriøs start for en ny klub.